pålægge

assign, impose, land with, levy

* * *

vb

(befale) instruct,

F direct ( fx him to do it),

(også jur) enjoin ( fx enjoin him to obey the rules; enjoin silence on him);

(stærkere) order ( fx him to do it);

(lægge på) lay on ( fx tiles), put on;

(afgift, pligt) impose ( fx a duty on somebody);

[pålægge én diskretionspligt] enjoin secrecy on somebody;

[pålægge sig tvang] put a restraint on oneself;

[det blev ham pålagt at] he was instructed (, directed, enjoined, ordered) to.